Velkommen til lægerne Sydbyen – En kompetent og tryg
oplevelse.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Vi er en ny klinik i Kolding med erfarne læger og personale, der slår dørene op til nyistandsatte lokaler for både tidligere og nye patienter d. 01.04.2024.

Der er gode parkeringsmuligheder tilknyttet klinikken. Vi ligger tæt på Campus Kolding, bussen stopper ved døren og et apotek ligger i supermarkedet ved siden af.

Klinikken er etableret af Speciallægerne Lone Borup og Line Jepsen, som har været praktiserende læger i Kolding i flere år.

Vi brænder for at give vores patienter en kompetent og tryg oplevelse. Du vil blive mødt af serviceminded personale, der leverer høj faglig kvalitet, og som skaber et tillidsfuldt miljø med empati og omsorg. Vi interesserer os for dig, og guider dig optimalt gennem diverse helbredsmæssige situationer med respekt for dig og dine valg. For at skabe kontinuitet og kendskab til hinanden, får du en fast læge og en fast sygeplejerske, der sammen har behandlingsansvaret.

Vi stræber altid efter at forbedre vores praksis og levere den bedst mulige behandling. Det gør vi bl.a. gennem løbende uddannelse, kvalitetskontrol og samarbejde både internt og eksternt.