Velkommen til Lægerne Sydbyen
– en kompetent og tryg oplevelse

 Vi glæder os til at tage godt imod dig

Vi er en ny
klinik i Kolding med erfarne læger og personale, der slår dørene op til
nyistandsatte lokaler for både tidligere og nye patienter d. 01.04.2024.

Der er handicapvenlige forhold og gode parkeringsmuligheder tilknyttet klinikken. Vi ligger tæt på Campus Kolding, bussen stopper ved døren, og et apotek ligger i supermarkedet ved siden af.

Klinikken er
etableret af Speciallægerne Lone Borup og Line Jepsen, som har været
praktiserende læger i Kolding i flere år.

Vi brænder for
at give vores patienter en kompetent og tryg oplevelse. Du vil blive mødt af
serviceminded personale, der leverer høj faglig kvalitet, og som skaber et
tillidsfuldt miljø med empati og omsorg. Vi interesserer os for dig, og guider
dig optimalt gennem diverse helbredsmæssige situationer med respekt for dig og
dine valg. For at skabe kontinuitet og kendskab til hinanden, får du en fast
læge og en fast sygeplejerske, der sammen har behandlingsansvaret.

Vi stræber altid efter at forbedre vores praksis og levere den bedst mulige behandling. Det gør vi bl.a. gennem løbende uddannelse, kvalitetskontrol og samarbejde både internt og eksternt.