Graviditetsundersøgelser
Der er tilbud om 3 graviditetsundersøgelser hos egen læge under graviditeten.
- undersøgelse i uge 6-10
- undersøgelse i uge 25
- undersøgelse i uge 32
Derudover tilbydes på sygehuset ultralydsundersøgelse i form af Nakkefolds-scanning i uge 11-14 samt Misdannelses-scanning i uge 20-22 samt 4 -7 jordemoderkonsultationer.
Ved erkendt graviditet kan du booke en tid til den 1. graviditetsundersøgelse hos os i ca. graviditetsuge 8-10. Her skabes overblik over dit helbred og evt. tidligere graviditetsforløb. Du henvises herefter videre til de ovenstående tilbud på sygehuset.
Ultralydsscanning
Hvis der under din graviditet skulle opstå pletblødning, eller du er usikker på terminen, anvender vi i klinikken ultralydsscanning mhp. diagnostik af blødningsårsag og terminsbestemmelse. Du får der med en hurtig afklaring.
Tilskud
Der anbefales 400 ug folsyre tilskud dagligt fra du planlægger graviditet og frem til og med 12. graviditetsuge for at forebygge rygmarvsbrok hos fosteret.
Fra 10. uge anbefales 40-50 ug jerntilskud dagligt.
Begge dele kan købes i håndkøb på apoteket.
Kighostevaccine
Sundhedsstyrelsen anbefaler Kighoste vaccination af alle gravide. Kighoste kan være en alvorlig sygdom for spædbørn. Kighostevaccination af gravide kan beskytte spædbarnet mod kighoste i de første levemåneder, inden barnet bliver gammel nok til selv at blive vaccineret mod kighoste i 3-måneders alderen. Se mere her.